Akaciegårdens Historie 1965 – 2024 i en meget kort beskrivelse.
Akaciegårdens arealer blev i 1965 udstykket i 168 ideelle anparter. Disse anparter blev gennem firmaet Kontrakt Finans udbudt til salg til interesserede bla. Gennem dagspressen. I den tro købte en række borgere en anpart i projektet, med en drøm om at kunne få deres egen lille grund med et hus på i den vestlige udkant af Farum. Det var på daværende tidspunkt sandsynligt, at der ville blive meddelt byggetilladelse fra Farum Kommune inden for en overskuelig årrække, det var i hvert fald købernes forventning. Det var naturligvis en forudsætning, at Farum kommune skulle være indstillet på at ville udbygge Farum Vest. Dette var i en årrække også tilfældet og i 1969, hvor Akaciegården ikke kom i by men i landzone i forbindelse med by og landzoneloven, opnåede Akaciegården på linje med en række andre ejendomme og arealer i Farum Vest, ikke erstatning for manglende inddragelse i byzone. Ved den endelige kendelse fra taksationskommissionen den 29/4 1976 erklærede Farum Kommune, at arealet stadig var påtænkt inddraget på et senere tidspunkt, når Farum Vest var udbygget.
Således var anpartshaverne i projektet, trods den lange ventetid, stadig i god tro for så vidt angik arealets anvendelse som villabebyggelse. Bla. Udarbejdede Percival Nielsen i 1980 for foreningen planer for områdets bebyggelse. Planerne blev tillige sendt til Farum Kommune.
Senere skiftede Farum kommune imidlertid standpunkt og rejste sammen med Dansk Naturfredningsforening forslag om fredning af bla. Akaciegårdens areal i december 1992. Fredningen af Akaciegårdens areal var en del af den plan for fredning som blev benævnt Farum Vest fredningen og som også involverede enkelte andre ejendomme på bla. Lillevangsvej, Hestetangsvej og Skovhegnet.
Grundejerforeningens daværende bestyrelse opponerede naturligvis mod denne beslutning om inddragelse af Akaciegårdens jord i fredningen, først over for Fredningsnævnet og senere Naturklagenævnet for så vidt angår fredning af arealet og senere også mod erstatningsafgørelse i taksationskommissionen. Ingen af klagerne blev dog imødekommet. I 2009 blev der således afsagt kendelse i Naturklagenævnet der endeligt fredede arealet.
Siden har arealet henligget som fredet. I 2013 forsøgte grundejerforeningens bestyrelse atter at få arealet udtaget af fredning, herunder med den begrundelse at plejeplanen for De fredede arealer strider mod denne, men dog atter uden resultat idet naturklagenævnet, til hvem sagen var indbragt, afviste klagen.
Grundejerforeningens bestyrelse håber dog fortsat på at kunne indgå i en dialog med Furesø kommune om en udtagen af areal af fredning og en efterfølgende opfyldelse af Grundejerforeningens oprindelige og nuværende formål, nemlig i et samarbejde med Furesø kommune, at få udstykket arealet på en grøn og bæredygtig vis, således at anpartshaverne har en mulighed for at bygge det lille hus, de har drømt om i mange år og blive borgere i Furesø kommune.
Mange anparter ejes ikke længere af de oprindelige anpartshavere alene af den grund at der er gået ca. 58 år siden stiftelsen af grundejerforeningen.
Det er grundejerforeningens bestyrelses opfattelse at der bør indledes et fordomsfrit samarbejde omkring arealet til gavn for både Furesø kommune og grundejerforeningens medlemmer .
Slutteligt dette at skiftende bestyrelser har ydet et meget stort og af mange også overset stykke arbejde i de godt 58 år der er gået siden foreningens stiftelse. Der er slet ikke tal på det antal timer, der er brugt på dette projekt i årenes løb af mange håbefulde bestyrelsesmedlemmer, herunder rigtigt mange besøg på området og besigtigelse af arealer i tilknytning til området samt læsning af lokalaviser med meget mere. Foreløbigt uden særlig meget succes eller for den sags skyld velvilje fra offentlige myndigheder. Mange bestyrelsesmedlemmer er her ikke mere og flere arbejdede nærmest til det sidste på projektets realisering. Til trods for de manglende resultater skylder vi disse formænd M/K og bestyrelsesmedlemmer en meget stor tak.
