Præstemosen og renoveringen af Kong Volmersvej.
Som beskrevet andetsteds på hjemmesiden har grundejerforeningen et mose lod i Præstemosen. Denne mose ligger ud til Farum Sø. Når dette mose lod i det uvejsomme terræn overhovedet er interessant for grundejerforeningen i 2024, er det på grund af en nu forhåbentligt afsluttet sag om vedligeholdelse af Kong Volmers vej. Sagen daterer sig år tilbage, idet vedligeholdelse af vejen har været et problem i årtier.
Præstemosen ligger mellem Kong Volmers vej og Farum Sø og er gennemskåret af stier. Mosen er fredet i 1944 - 1948 og for Grundejerforeningen Akaciegårdens vedkommende er mose lod domineret af Birke og Elle træer samt en tørvegrav. Mosen er delvist omfattet af en plejeplan som indebærer oprydning af træer og buske.
Kong Volmers vej er Farums ældste vej og en af de ældste veje i Danmark; I flg. Historiske Sagn vejen Kong Valdemar Atterdag (1320 – 1375) benyttede når han red til Gurre Slot. Vejen daterer sig iflg. Sagnet helt tilbage til år 3400 før Kristi fødsel. Vejen går fra Ganløsevej ved Gedevase vej ned mod Præstemosen og er på det første stejlt faldende stykke ca. 1 km. Lang. Den asfalterede del af vejen ender i en slags rundkørsel hvorefter den videreføres af grusbelagte stier. Vejens højeste punkt er ved Ganløsevej og derefter falder vejen jævnt ned mod rundkørslen, som mest af alt er en grus plads og hvorfra der dels går stier ned mod Farum Sø og dels stier ind i Præstemosen.
Vejen er af den kategori som bliver benævnt en privat fællesvej beliggende i landzone 2. Det indebærer at de såkaldte vejberettigede også har forpligtelsen til at vedligeholde vejen. Desværre har de vejberettigede ikke haft vedligeholdt vejen i tilstrækkeligt omfang. Selve beslutningen om hvorledes vejen skal vedligeholdes, og udgifternes fordeling, er en politisk beslutning i Furesø Kommune, som dels hviler på forvaltningens indstilling dels de indsigelser og kommentarer, der måtte komme fra de vejberigtigede. Grundejerforeningen Akaciegårdens bestyrelse mente og mener i forbindelse med sagen ikke at vi hørte eller hører til de vejberettigede af følgende grunde;
1. I kendelse af 1986 hvor der sidste gang var problemer med vejens vedligeholdelse på grund af manglende afvandingsmuligheder på det midterste vejstykke, var det Farum Kommunes indstilling at grundejerforeningen ikke skulle betale nogen udgifter, idet Farum Kommune betalte udgiften fordi kommunens intention var at ville sikre adgangen til de fredede mosearealer som grundejerforeningens mose lod ligger i.
2. Grundejerforeningens medlemmer kan slet ikke finde moseloddet, der ligger i et vildnis og sikkert ingen medlemmer fra grundejerforeningen besøger derfor moseloddet. Mange ved nok slet ikke at det tilhører grundejerforeningen og da selve matriklen ikke lader sig identificere i vildnisset, kan man som besøgende reelt ikke vide hvor det helt præcis er beliggende .
3. Det er derfor ikke grundejerforeningens medlemmers trafik, der har udvirket noget slid på Kong Volmersvej og derfor heller ikke grundejerforeningen og medlemmerne der skal betale for dennes vedligeholdelse.
4. Dette er også princippet i privatvejsloven, hvor udgifter til vedligeholdelse af vejen skal afholdes i forhold til det faktisk forbrug af vejen. De vejberettigede har altså i den aktuelle sag ikke kunnet blive enige om dels hvordan vejen skal i istandsættes og dels ikke hvordan udgifternes skulle fordeles. I denne sag har der således været meget divergerende meninger om begge forhold blandt de vejberettigede og der har ikke kunnet opnås enighed. Derfor indkaldte kommunen til et såkaldt vej syn hvilket så er blevet afholdt i forbindelse med uenighederne.
Allerede i 1982 var grundejerforeningen involveret i en sag omkring vedligeholdelse af Kong Volmersvej. Denne sag var dog ikke i samme skala som den nu afsluttede sag, da den primært drejede sig om en 20 cm bred sti på arealet. Sagen blev løst ved en teknisk foranstaltning fra Farum Kommunes side, der indebar opsætning af en kroganordning ved et pigtrådshegn. Sagen medførte ingen udgifter for grundejerforeningen og grundejerforeningen var godt nok indkaldt til møde, men heller ikke dengang på nogen måde vejberrettiget eller i øvrigt inddraget i sagen ud over den orienterende mødeindkaldelse.
I 1986 var der atter problemer med vedligeholdelsen af vejen og Farum kommune måtte atter intervenere. I Kendelse af 28-8-1986 påtog Farum Kommune sig atter udgifterne til vedligeholdelse for så vidt Grundejerforeningen Akaciegården, idet adgangen til mosearealerne, som grundejerforeningens areal ligger i, sker gennem stier i mosen og sikring af adgangen til de fredede arealer er en kommunal opgave.
I 2018 var Kong Volmersvej atter nedslidt og trængte til istandsættelse.
Den 28/11 2018 blev grundejerforeningen indkaldt til møde om sagen fra Center for By og Miljø fra Furesø kommune. Mødet fandt sted på Furesø Rådhus. Formanden for grundejerforeningen deltog på mødet og fremhævede over for Furesø kommune, at idet Grundejerforeningen ikke benyttede Kong Volmersvej, mente grundejerforeningen ikke at vi skulle afholde nogen udgifter, hvilket dels blev ført til referat og dels ikke modsagt af hverken Furesø kommune eller mødets øvrige deltagere. På mødet var der ikke enighed om hvilken løsning der var bedst; Enten en løsning med grus belægning eller med asfalt og nogen samlet konklusion på mødet kunne ikke tilvejebringes.
Den 20/6 2019 indkaldtes atter til møde om sagen fra Center for By og Miljø i Furesø kommune, denne gang således igen som et egentligt vej syn, da enighed de vejberettigede imellem stadig ikke kunne opnås. Mødet foregik på Kong Volmersvej den 4/7 2019, denne gang ved vejens tilslutning til mosearealerne. Til mødeindkaldelse var bilagt et udkast til udgiftsfordeling, hvoraf det fremgik, at Furesø kommune afholdt udgifterne for så vidt angår moselodder herunder Akaciegårdens, altså blev grundejerforeningens argument imødekommet af forvaltningen i Furesø Kommune. Mødet viste at uenighederne fortsat bestod for så vidt angik løsning på istandsættelse af vejen, hvor forvaltningen i Furesø kommune var af den holdning at en asfalteret løsning var mest optimal, hvorimod en del deltagere i vejsynet fra de vejberetiggedes side, mest var stemt for en løsning som indebar etablering af en grusvej. Det var mødets hensigt at der skulle ligge en indstilling fra forvaltningen til udvalget for Natur, miljø og Grøn omstilling i løbet af efteråret men dette blev også forsinket.
Den 5-3-2020 behandlede udvalget for Natur Miljø og Grøn omstilling i Furesø Kommune sagen på et møde hvor forvaltningen havde justeret forslag til udgiftsfordeling, således at Furesø kommune , i lighed med kendelsen fra 1986, ville påtage sig 40% af udgifter til renoveringen af Kong Volmers vej og dermed fortsat afholde udgifter, for så vidt angår offentlighedens adgang til mosearealerne, og dermed også grundejerforeningen Akaciegårdens mose lod. Dog var der ikke denne gang enighed om at vedtage forvaltningens indstilling og sagen blev henvist til behandling i Furesø Byråd. På møde den 25-3-20 i Furesø Byråd blev det vedtaget at antage forvaltningens indstilling, således at vejen forudsattes renoveret med asfalt og ikke grus, med den tilføjelse at indstillingen blev sendt i en 4 ugers høring. Udbedringen af vejen kunne endelig i slutningen af 2020 afsluttes og var endelig færdig ultimo 2020. Som bilag lidt historisk materiale samt billeder fra Præstemosen og Kong Volmersvej før og efter renovering