Lige siden  Akaciegårdens arealer i 1962 blev solgt af daværende gårdejer Anders Vestergård til Firmaet Kontraktfinans, og grundejerforeningen Akaciegården efterfølgende blev stiftet i 1965, har grundejerforeningens  arbejde været udført af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse i forlængelse af foreningens vedtægter.  

Ca. 59 år har skiftende bestyrelser altså arbejdet på at virkeliggøre foreningens formålsparagraf der lyder sådan; ”Foreningens formål er at administrere landbrugsejendommen, herunder indgå og ophæve forpagtningsaftaler, lejemål, og hvad der i øvrigt henhører under normal administration af en landbrugsejendom. Endvidere er det foreningens formål i medlemmernes interesse at virke for en hurtigst mulig udstykning af arealet i enkelte parceller”. Selv om mange bestyrelsesmedlemmer og formænd M/K i årene har ydet en ulønnet og meget stor indsats for at få opfyldt foreningens formål, er formålsparagraffen endnu ikke til fulde opfyldt, men der arbejdes stadig på sagen.  Det vil føre for vidt at nævne alle formænd og bestyrelsesmedlemmer der i årene har lagt mange timer i projektet. Det kunne de ellers godt have fortjent. 

Grundejerforeningen samarbejder fra den 1/1 2024  med foreningen Odsherreds Landbo forening omkring landbrugsfaglige spørgsmål. Odsherreds Landbo forening er medlem af Paraplyorganisationen Landbrug og Fødevarer.  Tidligere samarbejdede grundejerforeningen med Sjællandske Familielandbrug,  men denne organisation besluttede i december 2023 at fusionere med Odsherreds Landbo forening.

Fra den 1/10 2019   har foreningens været administreret af  administrationsfirmaet Drachmann Ejendomsadministration i Helsingør. Daglig administrator og kontaktperson  er fra den 23/1 2024  Jimmy Rose. Endvidere samarbejder bestyrelsen med Drachmann advokatfirma på samme adresse i Helsingør som foreningens administrator, med den forskel at advokatfirmaet har lokaler i stuen. Drachmann ejendomsadministration er beliggende på Nordhavnsvej 1, 1 sal, 3000 Helsingør. Det er også her at grundejerforeningens generalforsamlinger sædvanligvis afholdes.

Bestyrelsens medlemmer vælges for en 2 årig periode.

Nuværende bestyrelse udgøres af: 

  

Formand Olaf Hedegaard

Bestyrelsesmedlem Kristinn Odinsson 

Bestyrelsesmedlem John Bjørn Sørensen

Bestyrelsesmedlem Anette Pedersen  

1. Suppleant til bestyrelsen Jeanette Hagemann 

2. Suppleant til bestyrelsen Carsten Pedersen